Currently viewing the category: "News/blog"

I sæsonen 2015-2016 tager Ensemble Nordlys publikum med på interrail til en række europæiske byer, der har spillet en stor rolle i musikhistorien. I efteråret lægger vi ud med den måske største af dem alle: Wien! Ikke blot var den hjemsted for en række af de berømteste komponister nogensinde, den har også lagt navn til to meget forskellige stilarter: wienerklassikken og wienerskolen. Hør musik af bl.a. Mozart, Haydn og Webern. Dernæst fortsætter turen til Wroclaw i Polen, der skal være europæisk kulturhovedstad i 2016.  Indtil afslutningen af 2. verdenskrig var byen tysk og hed Breslau. Både under tysk og polsk herredømme har kulturen blomstret og anerkendte komponister har haft deres gang i byens mange koncertsale. I foråret kommer vi omkring Hamborg og Prag, hvor komponister som Brahms, Dvorak og Schnittke har boet. Selvfølgelig ender vi hjemme i København med danske toner lige fra guldalderen og til vor egen tid.

Ensemble Nordlys har samlet nedenstående liste med værker fra vores righoldige repertoire bestående af musik fra barokken til nu. Fra denne liste kan du ønske ét eller flere værker eller sammensætte et program bestående af max. 3 værker og sende til os. Vi kan ikke garantere at dine ønsker bliver opfyldt, men helt usandsynlig er det ikke. Et komplet program må ikke overskride 60 minutter. Ønsker sendes til nordlys@ensemblenordlys.dk inden 22. februar. Kvartetter: Olivier Messiaen: Kvartet til Tidens Ende (45 min) Paul Hindemith: Kvartet (28 min) Johann Sebastian Bach/Andy Pape: Præludium i es-mol (5 min) Johann Sebastian Bach: Dobbeltkoncert i c-mol BWV 1060 for obo (her klarinet) og violin (15 min) Per Nørgård: Out of the Cradle (15 min) Rafal Augustyn: Skyggen (18 min) Ib Nørholm: I drømmenes tid III for klarinet, violin, cello og klaver (15 min) Trioer: Igor Stravinsky: Historien om en soldat for klarinet, violin og klaver (1919) (15 min) Béla Bartok: Kontraster for klarinet, violin og klaver (18 min) Ludwig van Beethoven: Gassenhauertrio op. 11 for klarinet, cello og klaver (20 min) Franz Schubert: Klavertrio i B-dur op. 99 (40 min) Dmitri Shostakovich: Klavertrio nr. 2 i e-mol (25 min) Pelle Gudmundsen-Holmgreen: Spejlstykker for klarinet, cello og klaver (15 min) Bent Sørensen: Fantasmagoria for violin, cello og klaver (20 min) Duoer: Gunnar Berg:  Pour Clarinette et Violon (10 min) Igor Stravinsky: Suite Italienne for cello og klaver (17 min) Alfred Schnittke: Suite i gammel stil (16 min) for violin og klaver Solostykker: Claude Debussy: Præludier for klaver (10-20 min) Bent Sørensen: Troldspil for klarinet (7 min) Alfred Schnittke: A Paganini for violin (12 min) Paul Hindemith: Solosonate for cello (10 min) Johann Sebastian Bach: Cellosuite i G-dur BWV 1007 (17 min)

Endelig er tiden kommet til at fejre Ensemble Nordlys’ 15-års jubilæum.   15 år er der nemlig gået siden ensemblet tog sine første spæde strøg, pust og anslag, og siden de første nodeblade fra diverse komponister strømmede ind ad døren. Siden den gang, har ensemblet gjort det til sin mission at nedbryde skellene mellem de forskellige tidsaldres musik. De fire instrumenter – klarinet, violin, cello og klaver – kan kombineres på et utal af måder, hvilket giver en unik mulighed for at variere klang, udtryk og repertoire. Derfor er det i jubilæumssæsonens program planlagt fire såkaldte ”serier” med tre værker i hver serie. Disse er spredt ud over koncerterne og kan genkendes i dette program med hver sin farvetone. Temaerne er Kvartet, Trio, Duo og Solo. Derudover har vi på hver koncert en jubilæumsoverraskelse…   En af de fem koncerter, selve jubilæumskoncerten den 22. marts, er en ønskekoncert, hvor vores publikum har mulighed for at vælge fra en lang liste over værker, de gerne vil have Ensemble Nordlys til at spille. Det vil via hjemmesiden og Facebook-siden være muligt (efter første koncert) at indsende ønsker ud fra en liste af værker.